Hvad er vejledningssløjfer
Der laves lokale vejledningssløjfer imellem læringslabs. I vejledningssløjferne arbejdes der med at planlægge, gennemføre og evaluere handlinger relateret til skolens udvalgte indsatster, som I har valgt på læringslabs. Arbejdet i vejledningssløjfer lægger sig således op af tænkningen med læringscirklen.
På vejledningssløjfer kommer viden fra vidensdage og skolekurser i spil. Ressourcepersoner får mulighed for at anvende og overføre deres tilegnede kompetencer i praksis.
Rammer og deltagere
Arbejdet i vejledningssløjfer foregår imellem læringslabs. På læringslabs planlægges det arbejde, som skal foregå i vejledningssløjfen.
Skoleledelsen er tovholdere på at sikre arbejdet i vejledningssløjferne.
Deltagerne er skoleledelser, PLF-ressourceperson(er), ressourceperon(er) fra vidensdage, andre relevante pædagogiske medarbejdere og kommunale supportfunktioner (alt efter indholdet af den indsats, der skal arbejdes med).
Udbytte
Pædagogiske medarbejdere udvikler styrkede kompetencer i forhold til at planlægge, gennemføre og evaluere handlinger, som understøtter udvikling af gode læringsmiljøer for alle elever.
Ressourcepersonerne der har været på vidensdage tager den viden og metode de har tillegnet sig med ind i vejledningssløjferne og bidrager med ideer til handlinger, der understøtter udviklingen af gode læringsmiljøer.