Program for seminardag 1
4 september 2020
Dagens målsætning
- At tegne de store linjer i ALLE SKAL MED indsatsen samt koble disse til ”den store fortælling” om den ønskede kurs for skolevæsnet i Silkeborg
- At skoleledelserne præsenteres for og deltager i kvalificeringen af pejlemærkerne for ”de gode læringsmiljøer
- At skabe tid og rum for skoleledelsernes planlægning af kick-off på egen skole
Dagens program
Kl. 08.00 – 08.30 Morgenmad
Kl. 08.30 – 08.45 Velkommen, morgensang og tjek-in” v. Lone Svejstrup
Kl. 08.45 – 09.30 Den store fortælling v. Thomas Born Smidt
I dagens indledende oplæg sætter Thomas rammen for vores fortsatte arbejde med udviklingen af de professionelle læringsfællesskaber og udviklingen af de gode læringsmiljøer for alle børn i Silkeborg Kommune
Kl. 09.30 – 10.30 “Udvikling af gode læringsmiljøer gennem arbejdet i PLF” /Alle skal med v. Mette Bak Bjerregaard
I dette oplæg sætter Mette fokus på kompetenceudviklingsdelen af Alle skal med indsatsen. Hvad er det vi bærer med os fra PK PLF-indsatsen og med over i den fortsatte indsats? Hvad er det vi som ledelse skal være særligt opmærksom på i forhold til egen og medarbejdernes kompetenceudvikling? Der vil i løbet af oplægget blive tid til at stille spørgsmål og reflektere med eget ledelsesteam.
Kl. 10.30 – 11.00 Kaffepause
Kl. 11.00 – 12.00 Præsentation og kvalificering af pejlemærker for de gode læringsmiljøer v. Siff Lervad og Mette Molbæk
På seminardagen for skoleledelser den 6. marts 2020 tog vi hul på arbejdet med pejlemærkerne for de gode læringsmiljøer. Med afsæt I jeres input samt forskning på området er der udarbejdet et udspil til pejlemærkerne for de gode læringsmiljøer i Silkeborg Kommune. Disse præsenteres og efterfølgende vil der være en proces, hvor I som ledelser inviteres med til at kvalificere pejlemærkerne.
Kl. 12.00 – 13.00 Frokost
Kl. 13.00 – 15.00 Planlægning af Kick Off på egen skole
Indledningsvist præsenteres den nye hjemmeside – Alle skal med. Det er en informationsside, hvor alle materialer vil være tilgængelige sammen med informationer om kompetenceløftsaktiviteter mv. Herefter vil der være tid til, at I i eget ledelsesteam planlægger jeres lokale kick-off arrangementer. Programpunktet afsluttes med en proces på tværs af ledelsesteam, hvor I præsenterer og kvalificerer jeres kick-off arrangementer for andre ledelsesteam.
Kl. 15.00 – 15.30 Opsamling og afrunding
Der vil være tid til afsluttende spørgsmål, hvorefter vi samler op på dagens program.