Skolekursus 2 afholdes som udgangspunkt i ugerne 8-12. Hvis I tænker, at skolekurset på jeres fastlagte dato ikke kan give mening for jer og jeres medarbejdere, har vi aftalt med VIA, at I gerne må kontakte jeres VIA-konsulent med henblik på at rykke datoen til et senere tidspunkt – meget gerne inden sommerferien.
Det overordnet tema omkring skolekursus 2 er det fortsatte arbejde med udvikling af gode læringsmiljøer, og herunder mellemformer som handlemuligheder, der kan hjælpe med dette arbejde. Det skal bemærkes, at skolekurset har en overordnet ramme, men det konkrete indhold planlægges i samarbejdet mellem jer som skoleledere og jeres VIA-konsulent. I må derfor meget gerne tage fat i jeres VIA-konsulent, som sammen med jer står klar til at planlægge det konkrete indhold med afsæt i noget materiale/slides udarbejdet af VIA. De udarbejdede slides indeholder forskellige muligheder for indhold og kan naturligvis justeres, så de passer til det fokus, som giver mening hos jer.
Hvis I har spørgsmål til ovenstående er I altid velkommen til at kontakte jeres VIA konsulent eller Siff Lervad på siff.lervad@silkeborg.dk eller 28595790.