Mellemformer skal have fokus på elever med behov for specialundervisning/specialpædagogisk bistand og supplerende undervisning
Mellemformer skal have fokus på elevernes sociale, personlige og faglige udvikling samt understøtte eleverne i at udvikle strategier og forudsætninger for at kunne indgå i almenundervisningen
Mellemformer skal have fokus på at udvikle almenfællesskabet mod øget deltagelsesmuligheder for de børn, som i en periode tilbydes mellemformer.
Skolerne skal lokalt arbejde med WHY, HOW og WHAT. Der skal laves en klart formuleret beskrivelse af formålet med, organiseringen af og succeskriterier for udvikling af mellemformer.
Forældrene skal altid involveres, når en mellemform iværksættes. Forældrene skal involveres i beslutningen og informeres om indsatsernes formål, organisering og succeskriterier.
Der skal udarbejdes konkrete handleplaner for eleverne, når mellemformer iværksættes. Dette for at sikre, at både skolen, elever og forældre er bevidste om den eller de konkrete indsats(er) og arbejder mod et fælles mål.
Skolerne skal to gange om året følge op på deres mellemformer og vurdere: 1) Hvorvidt mellemformerne skaber den ønskede progression hos eleverne og 2) Hvorvidt indsatsen skal fortsætte. Eventuelt med justeringer.